FC København har langt fra leveret i Superligaen.
De danske mestre har allerede udspillet deres rolle i toppen af rækken, fordi de for første gang i klubbens historie missede top-6 i grundspillet.
FCK-fansene er langt fra tilfredse, og det er de naturligvis heller ikke i klubben.
Det giver Birger Meling udtryk for.
- Frustrationen er lige så stor internt, som den er eksternt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi render ikke rundt og er superfornøjede over det, vi har præsteret de sidste fire måneder. Så enkelt er det.
- Vi er vores egen største kritikere, og vi er ikke tilfredse med det, vi har præsteret. Vi arbejder hver dag på at forbedre det.
- Der er ikke nogen, der må tro, at vi render rundt og er supertilfredse med situationen. Vi ønsker at spille om mesterskabet, og det kan vi desværre ikke.
- Heldigvis er vi en position, hvor vi kan give noget tilbage til fansene, hvis vi vinder en pokalfinale i midten af maj.
- Fokus er nu på at sørge for, at vi præsterer godt i kampene i kvalifikationsspillet og sørger for, at vi får et godt momentum med til pokalfinalen, understreger han over for Bold og resten af den skrevne presse.
Meling fortæller yderligere, at han er ramt af et lille muskelproblem.
Han er dog fortrøstningsfuld i forhold til at blive klar til OB.
- Det går fint. Jeg er lidt en gammel mand, så jeg håber, der kommer styr på det i løbet af de næste par dage.
Så du regner med at spille søndag?
- Det må du spørge Jacob Neestrup om, men jeg håber, jeg er til rådighed, fortæller han.
FC København og OB mødes søndag eftermiddag.

Slagsmål og splittelse i Real Madrid
Hattrick | Afsnit 78Real Madrid sejler rundt få dage før El Clásico med interne konflikter, disciplinærsager og spillere, der angiveligt har bedt om fri fra træning.
Læs mere

FC København
3F Superliga





































