FCK har modtaget et bud på den islandske angriber Orri Óskarsson fra en spansk klub.
Det bekræfter københavnerne nu i en selskabsmeddelelse, hvor de samtidig gør det klart, at der lige nu ikke pågår forhandlingerne mellem parterne.
- F.C. København kan bekræfte, at der er modtaget et betinget tilbud på Orri Óskarsson fra en spansk klub. Der pågår i øjeblikket ikke forhandlinger mellem parterne, lyder det.
- PARKEN Sport & Entertainment A/S har ikke på nuværende tidspunkt yderligere kommentarer.
Tipsbladet berettede tidligere mandag, at buddet kommer fra Girona, og at det skulle løbe op i mere end 100 millioner kroner, men det har altså ikke været nok for FCK til at sige ja.
Artiklen fortsætter efter billedet

Jacob Neestrup gjorde brug af Óskarsson som FCK's klare starter i front i slutningen af seneste sæson.
Den unge islænding kvitterede for tilliden med flere stærke præstationer og mål, og derfor er der stor tiltro til ham forud for den nye sæson.
I slutningen af maj kunne Bold fortælle, at FCK allerede havde forlænget kontrakten med Orri Oskarsson, således parterne har papir på hinanden til 2027 og ikke 2025, som stod oplyst flere steder.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga


































