

- Det skal vi blive bedre til i den her klub.
Sådan lød det fra Jacob Neestrup, da FCK-træneren midt i en bedømmelse af Hakon Haraldssons præstation mod Dortmund kom med en opfordring til løvernes fans, ledelse og omklædningsrum.
Neestrups ønske om forbedring omhandlede evnen til at støtte FCK's talenter i både med- og modgang, og opfordringen kom som sagt ud af det blå, da cheftræneren efter onsdagens Champions League-kamp var ved at evaluere Hakon Haraldssons takter i opgøret.
- Ja, Hakon har også nogle boldtab, og der vil jeg bare sige til vores fans - for jeg kan jo godt høre, at når han og Orri (Oskarsson, red.) taber bolden, så er folk hurtigt oppe af stolen - at det er så vigtigt at bakke op om de unge, når alt ikke sidder i skabet.
- Vi har så dygtige talenter, og vi elsker at se dem shine. Vi elsker at se Daramy, Jonas Wind og så videre shine.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvis det er der, vi vil nå til hver gang, er det vigtigt, at vi i den her klub bliver bedre til at støtte dem. Det gælder som træner, som holdkammerater, som ledelse, men også fansene.
- Hakon kan blive den vildeste publikumsfavorit herinde, men så skal vi også give ham lov til at ramme modstanderne i ny og næ, understregede Neestrup.
Hakon Haraldsson stod for FCK's enlige mål i onsdagens 1-1-kamp mod Dortmund.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Champions League






































