2024-11-27 14:11:00

FCK er tvunget til Aserbajdsjan: Vil ikke tale politik

FCK er tvunget til at spille i Aserbajdsjan, da Dinamo Minsk ikke må spille hjemme grundet politiske årsager. FCK-truppen er dog ikke meget for at udtale sig om det.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Aserbajdsjan
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL - 4. runde

FT

MIN

1 - 2

FCK

FC København skal møde Dinamo Minsk fra Belarus.

Det er dog en kamp, som bliver spillet i Sumgayit i Aserbajdsjan.

Årsagen? Jo, den simple del af forklaringen er, at UEFA ikke tillader belarusiske klub- og landshold at spille internationale kampe på hjemmebane grundet Belarus’ involvering i Ruslands krig mod Ukraine.

FCK har derfor måtte tage den lange tur mod øst til Aserbajdsjan, som ligger 3200 kilometer og tre tidszoner væk fra Danmark.

Dinamo Minsk har selv været med til at vælge Mehdi Husenzade Stadium, da man blandt andet tidligere har været der.

Artiklen fortsætter efter billedet

Conference League -FCK er tvunget til Aserbajdsjan: Vil ikke tale politik
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Men hvad tænker FCK-truppen om, at man må en tur til Aserbajdsjan for at spille mod et hold fra Belarus?

- Jeg vil ikke gå ind i den diskussion omkring det politiske, og hvad baggrunden er for, at vi skal spille i Baku.

- Mit eneste fokus er, at vi skal spille en europæisk kamp i Baku og hente tre point. Det er det, vi går efter.

- Så jeg blander mig ikke i andre ting, siger Viktor Claesson til Bold.

Ikke fokus på politik
Pantelis Hatzidiakos mødtes også med Bold i forbindelse med FCK's sidste træning inden kampen.

Han mener ikke, at der er så meget, som spillerne kan gøre i sådan en situation.

- Sådan er det nu om dage. Der sker ting i verden, som vi ikke har nogen indflydelse på. Så vi må bare følge den beslutning, som FIFA og klubben er ansvarlig for.

- Det er op til dem. Det er det eneste, som vi kan gøre nu. Sådan er situationen, så vi er nødt til at komme på banen i morgen og være klar til kampen.

- Det er en beslutning fra landene, om de må eller ikke vil acceptere en klub fra Belarus. Det handler mere om det politiske, som jeg ikke fokuserer på.

Den græske midtstopper tilføjer desuden, at han i stedet vil fokusere på det, som han har mest styr på, og det er fodbold.

Men det er dog ikke en ny situation, som FCK er havnet i.

- Der foregår nogle ting i verden, som ikke er rare. Men sådan har det altid været i livet, afslutter Pantelis Hatzidiakos til Bold.

Det er torsdag aften klokken 18.45, at FC København er på besøg hos Dinamo Minsk i Aserbajdsjan.

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL - 4. runde

FT

MIN

1 - 2

FCK

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce