2025-05-08 21:55:42

FCK ville rykke finale: Løbet er nok kørt

FCK's direktør Jacob Lauesen er slet ikke tilfreds med, at pokalfinalen skal spilles i Herning, men erkender, at det nok er umuligt at få ændret.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 30. runde

FT

FCK

1 - 1

FCM

Pokalfinalen skal spilles på MCH Arena.

Det står klart torsdag aften, efter FC København spillede sig i finalen, hvor Silkeborg venter. 

Beslutningen om at flytte en finale mellem de to hold til Herning blev truffet for en måned siden af Divisionsforeningen.

Og efter torsdagens semifinale i Parken gjorde FCK's direktør Jacob Lauesen det helt klart, at han slet ikke er tilfreds med den prioritering. 

- Der er mere sexede lokationer i Kristi Himmelfartsferien, og en af dem er Parken, så vi synes da, at det er lidt ærgerligt - måske endda barokt - at man skal derover.

- Se på det tilskuertal, der er i dag, så er det vel 40 procent af det, der kan være til en kamp i Herning. Det, synes vi, er lidt fjollet. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Oddset Pokalen -FCK ville rykke finale: Løbet er nok kørt
Foto: Mathias Svold/Mathiassvold/Ritzau Scanpix

Herefter bliver FCK-direktøren spurgt ind til, om de forsøger at få finalen flyttet til Parken.

- Jeg tror, det er umuligt. Vi har vidst det her i en måneds tid, og vi har på de indre linjer gjort vores mening ret klart til kende - også hele det her scenarie, at vi går ind i en turnering, hvor vi er favoritter fra start.

- Man har valgt at leje et stadion, hvor man så ikke mener, at vi kan spille, hvis det er, vi kommer i finalen, og det ikke er mod Brøndby. Det er i sig selv lidt uforståeligt, at man kører et turneringsformat, hvor favoritholdet bliver kastet rundt for godt befindende alt efter, hvem man skal spille mod.

- Det, synes vi, er noget rod. Der er ikke noget galt med Herning stadion udover den kapacitet. Det tal, jeg så i dag, var 3500 billetter til fans - jeg tror, vi kunne sælge 50000 billetter bare til vores fans. 

- Det her bliver ikke den festdag, som dansk fodbold fortjener.

Er det med til at devaluere pokalturneringen?

- Det synes jeg jo. Man skal også passe på, at man ikke... Jeg synes blandt andet også det her, fordi jeg er direktør i Parken, men jeg vil næsten gætte på, at det er svært at samle 11 spillere, der mener, at pokalfinalen ikke skal spilles i Parken.

- Så er der et par Superliga-direktører, der har ment det anderledes. Det har så ført til, at man har taget et udbud, og det har ført til, at en pokalfinale skulle spilles i Brøndby. 

- Vi bød jo ind på den, og der valgte DBU og Divisionsforeningen så at gå en anden vej. 

Hvad gør det for dansk fodbold, at I nu skal derover at spille, hvor det er 3500 fans, der kan komme ind?

- Der er mange ting, der er lidt sjovt. Herning stadion lever for eksempel ikke op til det udbudskrav, Divisionsforeningen havde til at afvikle en fodboldkamp. Det har man så besluttet, at det gør det nu. 

- Man står med en regning fra et stadion ude i Brøndby. Hvem dækker den? Kan man komme i så skør en situation, at man får en regning for at spille en pokalfinale, fordi det simpelthen bliver for dyrt at afvikle den?

- Det får vi præsenteret på et eller andet tidspunkt. Det handler ikke kun om penge, men det gør fodbold i høj grad. Normalt er det en lille millionforretning at spille en pokalfinale - får man en faktura med i stedet for, eller er der noget tilbage?

Slutteligt fortæller direktøren, at FCK har presset så meget på for at få finalen til Parken, som de kan.

- Det løb er nok kørt nu.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 30. runde

FT

FCK

1 - 1

FCM

Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce