2026-05-15 16:55:22

Middlesbrough vil have Southampton udelukket

Middlesbrough skriver på sin hjemmeside, at de vil have Southampton udelukket fra playoff-finalen på baggrund af den famøse 'spygate'-sag.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Selvom Southampton er kvalificeret til Championship playoff-finalen mod Hull, er der fortsat tvivl om, om de får lov at spille den.

Det sker som følge af 'spygate'-sagen, hvor en Southampton-spion gemte sig i en busk før første semifinale mod Middlesbrough, hvilket sidstnævnte klub opdagede og indberettede til EFL.

Nu skriver Middlesbrough på sin hjemmeside, at de håber og forventer, at Southampton bliver udelukket fra playoff-finalen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Middlesbrough vil have Southampton udelukket
Foto: Craig Brough/Action Images/Ritzau Scanpix

- Vi er fortsat håbefulde om, at EFL som regulator vil forfølge en sådan sanktion over for Disciplinærkommissionen for at beskytte spillets integritet, værne om alle medlemsklubber og afskrække ethvert fremtidigt forsøg på at opnå en urimelig og ulovlig fordel i jagten på oprykning til Premier League, lyder det blandt andet.

Middlesbrough skriver ikke, om de ønsker at overtage finalepladsen, eller om de blot håber, at Southampton bliver udelukket.

Dog skriver Sky, at Middlesbrough mandag genoptager træningen.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce