Baneforholdene i Parken møder stor kritik af formanden for Groundman Association Denmark, Karsten Paaske.
I et interview med Ekstra Bladet fastslår han, at han aldrig ville tage jobbet som baneansvarlig i nationalarenaen.
- Om jeg så fik 500.000 kr. om måneden, så ville jeg ikke tage jobbet som groundsman i Parken, siger Paaske.
Karsten Paaskes kommentar falder i kølvandet på søndagens opgør mellem FCK og AaB, hvor det nye græstæppe i Parken blev testet for første gang.
Allerede inden kampen meddelte FCK, at banen ikke var i optimal stand, selv om klubben havde investeret i en milliontung renovering henover vinteren.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ifølge Karsten Paaske er Parken bygget helt forkert i forhold til at få græs til at gro, mens han også minder om, at der skal syv til otte plusgrader til, før græs kan gro.
FCK skrev søndag, at klubben ikke er tilfredse med banen, og at leverandøren af plænen har været i Parken for at lave analyser af de områder, der ikke er tilfredsstillende.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
3F Superliga


































