

William Clem er måske ved at spille sin sidste sæson for FC København.
Den 22-årige midtbanespiller har nemlig kontraktudløb efter sæsonen, og derfor er det muligt, at han skal finde en ny arbejdsgiver.
Efter torsdagens 2-0-sejr over FC Nordsjælland blev Clem spurgt ind til en status på kontraktsituationen.
- Status er, som du siger. Der er ti måneder tilbage af min aftale, og det er der, hvor vi er lige nu.
Er der nogen dialog med FCK om en forlængelse?
Artiklen fortsætter efter billedet

- Ikke lige nu. Jeg kunne forestille mig, at der har været fokus på andre spillere. Vi må se, hvad der kommer, men det er der ikke lige nu.
Er du åben for at forlænge?
- Selvfølgelig er jeg det. Alle ved, at det er en klub, som jeg elsker at være i, så selvfølgelig er jeg åben for det, hvis vi bliver enige, lyder det fra Clem.
Clem står noteret for 132 kampe for FCK.

FCM's vilde vindue - bekymring i FCK og AGF
Hattrick | Afsnit 13FC Midtjylland har solgt for 647 millioner kroner i sommerens transfervindue, hvor der også er blevet købt dyrt ind med navne som David Martinez og Rasmus Nissen Kristensen.
Læs mere
FC København
3F Superliga


























