

Philip Billing leverede en flot indsats, da FC Midtjylland lørdag slog Viborg FF med 2-0.
Den dyrt indkøbte midtbanespiller scorede således sit første mål for midtjyderne, og efterfølgende blev han rost af sin cheftræner.
- Philip bliver bedre og bedre. Han ved godt, at han stadigvæk ikke er på sin top, men han skal have nogle minutter.
- Nu spillede han 90 minutter, og det kom han igennem. Han hev en krampe til sidst, og der tænkte jeg: "Puha, jeg kan ikke skifte mere."
- Han kom heldigvis igennem det, og det var godt for ham, at han fik scoret.
- Han er et vanvittigt dejligt bekendtskab. Han er en stille og rolig fyr, som er totalt nede på jorden, i forhold til hvad han har oplevet. Det er dejligt som træner at have en, der har oplevet så meget, lyder det fra Mike Tullberg.
Artiklen fortsætter efter billedet

Cho Gue-sung kom også på tavlen, og det er anden kamp i streg for sydkoreaneren.
Angriberen sad længe ude med en skade, men får flere og flere minutter på banen. Han skal dog fortsat doseres.
- Vi skal passe på hans krop, og så må vi se, hvor meget der er i ham. Nu spillede han 45 minutter, og så må vi se, hvordan hans krop reagerer på det.
- Han var i hvert fald smilende, da han gik fra banen, og det var det vigtigste for mig, siger cheftræneren.
FCM møder Sturm Graz i Europa League på onsdag.

Neestrup forhandler med græsk storklub
Hattrick | Afsnit 86Jacob Neestrup kan snart have styr på sin fremtid. Den tidligere FCK-træner er i forhandlinger med den græske storklub Panathinaikos.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga
































