Oscar Fraulo er blevet solgt til Gladbach, men hans to år yngre lillebror er stadig i FC Midtjylland, og det fortsætter han med.
Lørdag morgen meddeler FCM, at man forlænger aftale med 17-årige Gustav Fraulo med tre år.
Midtbanetalentet stod til at have udløb til sommer.
- Der ligger masser af hårdt arbejde bag den her aftale. Jeg har været i Midtjylland i lang tid, og derfor betyder det rigtig meget. Jeg kan mærke, at folk i klubben tror på mig, og det er fedt, at vi kan gøre det her sammen, siger Gustav Fraulo og fortsætter:
- Det bliver vildt fedt at komme med på træningslejr. Jeg er begyndt at træne lidt med her efter vinterpausen, og det giver endnu mere blod på tanden. Alt sker i et højere tempo, og man skal tænke hurtigt i alle situationer. Det er helt klart med til at rykke mig.
Han rejser med FCM på træningslejr i Portugal lørdag morgen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga

































