FC Midtjylland kan søndag slutte grundspillet på førstepladsen, hvis det ender med en sejr over Vejle Boldklub på MCH Arena.
Klubben har nu offentliggjort truppen til kampen, og her er der to ændringer i forhold til mandagens opgør mod Randers FC.
Lee Han-beom og Alhaji Kamara glider ud, mens Valdemar Byskov og Paulinho er tilbage blandt Thomas Thomasbergs udvalgte.
Det bliver oplyst, at Kamara nu er at finde på skadeslisten sammen med Marrony og André Rømer.
Angriberen blev købt i Randers i det seneste transfervindue, men har fortsat sin debut til gode for midtjyderne.
Blandt de 21 spillere, der er udtaget til søndagens kamp, skal én spiller sorteres fra inden opgøret.
Der er kampstart klokken 17, og opgøret kan følges på Bold.
FCM-truppen:
Jonas Lössl
Emiliano Martínez
Joel Andersson
Ola Brynhildsen
Cho Gue-sung
Darío Osorio
Adam Gabriel
Henrik Dalsgaard
Sverrir Ingi Ingason
Franculino Djú
Valdemar Byskov
Mads Bech
Oliver Sørensen
Paulinho
Charles
Armin Gigovic
Mikel Gogorza
Martin Fraisl
Victor Bak
Aral Simsir
Juninho

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga


































