2026-08-27 11:35:00

FCM-tysker kender Uwe Rösler: Han er også meget direkte

Kjell Wätjen er meget glad at bo i Danmark og for at være skiftet til FC Midtjylland. Tyskeren blev overbevist efter et besøg i april.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Ikast
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - Final. runde

I dag d. 27. aug 20:45

RIJ

vs

FCM

Kjell Wätjen er skiftet til FC Midtjylland fra Dortmund i transfervinduet.

Den 20-årige tysker har haft Mike Tullberg som ungdomstræner i Tyskland, og i FCM er de blevet genforenet.

Tullberg var dog ikke den eneste grund til, at midtbanespilleren er rykket til FCM.

- Det var en faktor i det, og det var med til at give mig en god følelse omkring det hele.

- Men da jeg var her i april, havde vi nogle rigtig gode snakke, og jeg fik lov til at kigge på det hele.

- Jeg fik en god følelse omkring det hele her i forhold til faciliteterne og rundt omkring. 

- Det var bare godt med det samme, og så kender jeg Mike, så det var en anden god ting, siger Kjell Wätjen.

Artiklen fortsætter efter billedet

ECL-kval -FCM-tysker kender Uwe Rösler: Han er også meget direkte
Foto: Johnny Pedersen/Johnnypedersen/Ritzau Scanpix

Tullberg pakker ikke tingene ind, og det kan tyskeren godt lide.

- Han er meget direkte og ærlig. Man kan snakke med ham hele tiden. Nogle gange er han også sjov, men det er kun nogle gange, siger Wätjen med et grin.

Wätjen står noteret for fem kampe for FCM, og tyskeren er allerede faldet til i Danmark.

- Jeg vidste ikke så meget om Danmark, men det er virkelig fedt at bo her.

- Jeg elsker at bo her. Jeg bor i Silkeborg, og det er virkelig godt ved den store sø og alle de ting, der sker rundt omkring.

- Alt i forhold til holdet er også godt. Det er anderledes end Tyskland, men det er virkelig godt her.

I sidste sæson var midtbanespilleren udlejet til Bochum, og der havde han en Superliga-kending som træner.

Den tidligere AGF-træner Uwe Rösler står nemlig i spidsen for den tyske klub, og Wätjen ser ligheder mellem Rösler og Tullberg.

- Han var også meget direkte. Han er også en meget god træner, og det viste han i seneste sæson i Bochum.

- Jeg tror, at Bochum lå på 16.-pladsen, da han tog over, og holdet endte på niendepladsen.

- Så jeg tænker, at det var vigtigt, at vi fik ham som træner. De er begge to gode trænere, vil jeg sige, lyder det Wätjen.

I bedre form
Mike Tullberg har tidligere nævnt, at Kjell Wätjen nok skal blive en gevinst for FCM.

Tyskeren var dog ikke i særlig god form, da han kom til ulvene, og det skyldtes, at han ikke havde trænet med et hold i lang tid, da ferierne ligger forskelligt i Danmark og Tyskland.

- Jeg tror, at træneren har sat lidt ord på det. Det har min mor i hvert fald sagt, at hun har læst.

- Men han har sagt, at jeg ikke var i særlig god form, da jeg kom, og det er rigtigt.

- Jeg havde kun trænet alene, da jeg kom her, og jeg havde ikke trænet med et hold i to måneder.

- Jeg manglede en del i forhold til min form, men nu er jeg på højde med de andre. Jeg har det bedre og er bedre på banen, siger han.

Kjell Wätjen mener dog stadig, at han ikke helt er, hvor han gerne vil være.

- Jeg føler stadig, at jeg er et godt stykke fra. Jeg kan godt blive bedre, men jeg var ret tilfreds med min præstation mod Randers.

- Jeg lavede ikke så mange fejl, og jeg havde nogle gode løb i omstillinger.

- Jeg er god til at løbe meget i kampene, og jeg vil sige, at jeg er tæt på 100 procent i forhold til det.

- Jeg spillede dog kun 60 minutter, og efter det var jeg også helt færdig, siger tyskeren.

20-årige Wätjen nåede fire optrædener for Dortmunds førstehold.

Bold viser eksklusivt FC Midtjyllands playoffkamp i Conference League-kvalifikationen ude mod Rijeka. Læs mere her.

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - Final. runde

I dag d. 27. aug 20:45

RIJ

vs

FCM

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce