






Så kom David Martínez i aktion for FC Midtjylland.
Rekordtransferen fik sine første minutter for midtjyderne, da han startede inde for FC Midtjylland i pokalkampen mod Sundby Boldklub torsdag aften.
Selvom FC Midtjylland vandt 7-0, kom Martínez ikke selv på tavlen.
Han var dog efterfølgende alligevel godt tilfreds.
- Det var en god debut, en god kamp, og jeg nød egentlig bare at løbe derinde med mine nye holdkammerater.
- Sådan en oplevelse her gør, at jeg lærer det hele bedre at kende, og nu er jeg klar til at presse yderligere på i de kommende dage.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er kommet ind på et hold, der virkelig spiller hurtigt og fremadrettet. Jeg kan mærke, at jeg vænner mig til det skridt for skridt, siger David Martínez til klubbens hjemmeside.
Han tilføjer desuden, at han helt generelt har fået en god start på tilværelsen i FC Midtjylland, hvor han bliver mere og mere integreret.
Martínez spillede første halvleg for midtjyderne.
FC Midtjylland har skrevet dansk transferhistorie med tilgangen af Martínez.
Man måtte dog kæmpe for det.

FC Midtjylland
Betano Pokalen



























