Dåbsattesten siger 35 år, men Peter Ankersen er stadig en stor profil i FC Nordsjælland.
I sommeren 2024 skiftede han fra FC København til FCN, hvor han har kontrakt frem til sommeren 2027.
Men står forsvarsspilleren over for en kontraktforlængelse – eller bliver det hans sidste sæson som professionel fodboldspiller?
Det svarer den rutinerede back på i et interview med Alt om Furesø.
- Jeg må lade dig være svar skyldig. For mig handler det ikke om et stykke papir, men om, hvordan jeg selv har det. Jeg er bevidst om min alder, og at det lakker mod enden, men så længe jeg kan følge med og har det sjovt, har jeg lyst til at være med. Det kan være, at klubben synes, jeg skal blive ved, så må vi se på det, siger Peter Ankersen til mediet.
Artiklen fortsætter efter billedet

For nu forsøger Ankersen at nyde tiden som FCN-spiller.
- Jeg er bevidst om at nyde den sidste tid og sørger for at være i nuet. Det ville være ærgerligt at sidde her næste sommer og have glemt at nyde det.
Peter Ankersen er noteret for 76 FCN-kampe.
I øjeblikket ligger holdet fra Farum godt til i Superligaen, hvor de er på tredjepladsen.
De skal i næste ligakamp møde AGF.

FCK kan tvinge pokalfinalen til Jylland
Hattrick | Afsnit 18Hvor skal pokalfinalen 2027 spilles? Det vides endnu ikke, men Bold kan fortælle, at der arbejdes på, at ingen af finalisterne må 'have hjemmebane'. Det kan tvinge kampen til det jyske.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga

























