2024-09-21 11:03:56

Kuchta afviste FCK: FCM er bedre for mig

Jan Kuchta bekræfter over for Bold, at FC København viste interesse for ham sent i sommerens transfervindue, men han var aldrig i tvivl om FC Midtjylland.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Ikast
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 9. runde

FT

RAN

2 - 2

FCM

FC Midtjylland har forstærket angrebet med Jan Kuchta, der er kommet til heden på en fireårig aftale.

Som Bold kunne fortælle, inden handlen blev officiel, lurede FC København også på den tjekkiske angriber i slutningen af sommerens transfervindue.

Det bekræfter Kuchta nu og slår fast, at det i sidste ende ikke var svært at vælge.

- For mig var FCM mit førstevalg. FC Midtjylland har vist interesse for mig to gange. FC København viste interesse meget sent, og derfor stod det klart for mig, at interessen fra FC Midtjylland var mere reel, og at de var min førsteprioritet. 

Så der var et let valg? 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Kuchta afviste FCK: FCM er bedre for mig
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

- Ja.

- FCM er danske mestre. FCK er også en stor klub, men for mig er FC Midtjylland bedre, fordi det er som en familie. Lige fra spillerne til personalet til ledelsen. Her er en god kultur, fortalte tjekken til Bold efter fredagens solrige træning på anlægget i Ikast.

Den 27-årige angriber var sidste sommer sat i forbindelse med netop FC Midtjylland, men dengang blev han i Sparta Prag og leverede siden 21 scoringer på en sæson, hvor den danske træner Brian Priske førte klubben frem til både et mesterskab og en pokaltitel for første gang i mange år.

I FC Midtjylland træder Kuchta ind i en trup, som Claus Steinlein og co. har investeret tungt i denne sommer. Man har blandt andet og købt den polske EM-målscorer Adam Buksa til det forreste geled, hvor man i forvejen råder over Gue-Sung Cho og stortalentet Franculino.

- Det har været en rigtig god start for mig. FC Midtjylland er en stor klub i Danmark, og drengene er på højeste niveau, og så spiller de i Europa, siger den nye angriber, der har hørt godt om dansk fodbold fra sine tidligere danske holdkammerater i Sparta Prag.

- Nogle gange kan jeg godt lide at se det danske landshold, og jeg har jo også hørt meget om dansk fodbold fra de danske personligheder i Sparta. For mig er det ikke noget problem at bo i Danmark.

- Jeg talte med Peter Vindahl, Asger Sørensen, Mathias Ross og Casper Højer. De er nogle gode gutter med masser af kvalitet.

Kuchta havde fortsat to år tilbage af sin aftale med Sparta Prag, hvor hav nåede at spille 92 kampe og bidrage med 37 mål og 20 oplæg.

Tidligere i karrieren har han repræsenteret rivalerne fra Slavia Prag og Lokomotiv Moskva.

Han står noteret for 23 landskampe for Tjekkiet.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 9. runde

FT

RAN

2 - 2

FCM

Annonce

26 kommentarer

Se kommentarer
Annonce