FC Midtjylland kommer til at jagte guldet uden Mikael Uhre.
Mike Tullberg fortæller nemlig torsdag til Viaplay, at angriberens skade er af et omfang, der holder ham ude i resten af sæsonen.
En skade han pådrog sig inden søndagens opgør mod Brøndby i 3F Superligaen.
- Han skulle have startet mod Brøndby, men i den afsluttende træning bliver han slemt skadet i låret og er ude i lang tid.
- Uhre kommer ikke til at spille mere i denne sæson, siger FCM-træneren.
Artiklen fortsætter efter billedet

Mikael Uhre har ikke ligefrem været en succes siden sit skifte til FC Midtjylland, hvor han ikke er kommet i omdrejninger og ikke været en af Tullbergs foretrukne.
Det er blot blevet til 276 minutter fordelt på ni kampe på tværs af de tre turneringer, FCM har deltaget i.
Han er fortsat ikke kommet på tavlen for ulvene, og det kommer heller ikke til at ske før på den anden side af en sommerpause.

Danmark øjner stor Europa-gevinst
Hattrick | Afsnit 174Superliga-klubberne havde igen en flot uge ude i Europa, hvor der blev hentet vigtige koefficientpoint hjem til Danmark. Kan Danmark tage 12. pladsen, vil det for alvor se godt ud.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga





































