

Er Emiliano Martinez fortid i FC Midtjylland?
Ifølge Bolds oplysninger er FCM tæt på at nå til enighed med Palmeiras, og derfor går der ikke længe, før at Martinez skal til lægetjek.
Skiftet har været længe undervejs, og derfor har Martinez ikke været med midtjyderne på hverken træningslejr eller til kampen mod Ludogorets i Europa League.
Efter det opgør spurgte Bold cheftræner Thomas Thomasberg, om Martinez har spillet sin sidste kamp for FCM.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Så lang tid, at der ikke er noget offentliggjort i forhold til det, er det sådan, at det er. Men I har kunnet konstatere, at han ikke er med hernede, og det er også det, som jeg ved.
- Vi må se, når der kommer nogle nye meldinger i forhold til det, siger Thomas Thomasberg.
Det mulige salg af Martinez kommer midt i en periode, hvor FC Midtjylland kæmper for at komme videre i Europa.
Men selve tidspunktet er ikke noget, som hverken påvirker eller frustrerer Thomasberg.
- Nej, overhovedet ikke. Jeg har vidst i et stykke tid, at han ikke har været til rådighed i den her kamp. Det er det, som vi har trænet frem imod.
- De spillere, som I så idag, var også dem, som vi vidste, var til rådighed på træningslejren. Så det har vi ikke brugt krudt på.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpiz.
I kampen mod Ludogorets var det Joel Andersson, som fik lov til at vise sig frem på midtbanen, og det gjorde han godt, melder Thomasberg.
- Jeg synes, at Joel gik ind og fik løst den opgave i dag rigtig fint.
FC Midtjylland vandt kampen mod Ludogorets med 2-0, hvor Dario Osorio og Valdemar Byskov kom på tavlen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
Europa League








































