Peter Ankersen ved, hvor stor en oplevelse det er at spille pokalfinale i Danmark.
Og netop det vil han nyde at kunne dele med sine holdkammerater i FC Nordsjælland.
Det fortæller han ifølge klubbens hjemmeside forud for onsdagens ottendedelsfinale mod Brabrand fra 3. division.
- Der ligger naturligvis en kæmpe gulerod for enden af de her kampe i form af en pokalfinale.
- Jeg har været heldig at være en del af et par stykker - og det er bare en helt fantastisk dag af være en del af. Det er en stor oplevelse, som jeg vil unde alle på holdet, siger Ankersen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den garvede højre back minder samtidig om, at FCN i første omgang skal koncentrere sig om at tage en kamp ad gangen.
- Men for os gælder det om ikke at være for fokuserede på, at det i sidste ende kan gælde en finale.
- Selvom det lyder som en floskel, så skal vi tage en kamp ad gangen. Det kan fjerne fokus fra netop den kamp.
- De mindre hold kan ramme et niveau, som de ikke rammer i hverdagen. Og det skal vi huske på, siger Ankersen.
Onsdagens ottendedelsfinale mellem Brabrand og FCN spilles klokken 15:00.

FC Nordsjælland
Oddset Pokalen



































