Stephen Acquah har det formentlig ret godt for tiden.
Den 18-årige forsvarsspiller er blevet rykket permanent op i førsteholdstruppen hos FC Nordsjælland, og så har han fået en ny kontrakt.
Stephen Acquah har sat sin underskrift på en kontrakt, der løber til slutningen af 2029, oplyser FCN på sin hjemmeside.
- Jeg er virkelig glad for at blive en del af Superliga-truppen. Og jeg ser frem til at tage det næste skridt i min udvikling.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det betyder utrolig meget for mig at få denne mulighed for at blive en permanent del af Superliga-holdet.
- Jeg har taget hele turen gennem akademiet, og har siden sommer været en del af U19-holdet her i FCN, og jeg føler mig nu klar til at tage den næste udfordring op. Jeg vil blive ved med at arbejde hårdt og gøre alt for, at jeg kan fortsætte min positive udvikling, lyder det fra talentet til fcn.dk.
Den 18-årige har endnu ikke fået debut for FC Nordsjællands førstehold endnu.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Nordsjælland
3F Superliga




































