bold.dk i Kroatien
Når FC Nordsjællands højre back Oliver Villadsen kigger sig omkring på det danske U21-landshold, der er samlet i Kroatien, ser han en del holdkammerater, som har sagt farvel til dansk fodbold og goddag til eventyr i udlandet.
Mange af Villadsens U21-holdkammerater har nemlig taget skridtet til større adresser i udlandet. Både denne sommer og i de tidligere transfervinduer - eks. Morten Frendrup, Rasmus Carstensen, Casper Tengstedt og Albert Grønbæk.
- Mine ambitioner er også at komme ud. Jeg føler mig klar. Men det kunne også være fedt at blive i FC Nordsjælland og spille med om medaljer og måske spille europæisk fodbold om et år.
- Der har været en del interesse, men klubben har ikke følt, at det var det rigtige, og det har jeg respekteret, fortæller Oliver Villadsen til bold.dk.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hvad er drømmedestinationen i forhold til næste udviklingstrin?
- Liverpool, smiler Villadsen, inden han fortsætter:
- Men det skal også være realistisk, og jeg føler godt, at mit næste skridt kunne være den belgiske, hollandske eller italienske liga. Det kunne være spændende.
Så må Liverpool komme i fase to af din udenlandskarriere?
- Ja, præcis, siger Oliver Villadsen.
På U21-landsholdet konkurrerer FC Nordsjælland-backen med Rasmus Carstensen, som i sommerens transfervindue skiftede Superligaen ud med den belgiske liga.
- Vi har en sund konkurrence og presser hinanden i hver eneste U21-samling.
Er du Superligaens bedste højre back, efter Carstensen er væk?
- Jeg vil sige, at jeg er deroppe af. Jeg havde en god sæson i sidste sæson, og jeg har sammen med resten af holdet kunnet shine i denne sæson, hvor tingene har kørt rigtig godt for os.
Og med ‘deroppe af’ mener du top 3?
- Ja, helt klart top tre!
Oliver Villadsen og resten af U21-landsholdet står i morgen over for Kroatien i den første af to altafgørende kvalkampe til EM næste sommer.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga




































