Rasmus Wedege skal på jagt efter en ny klub.
2. divisionsklubben FC Roskilde skriver nemlig på sin hjemmeside, at keeperen ikke har en fremtid i klubben, da han har kontraktudløb.
Anders Theil fortæller til FC Roskildes hjemmeside, at en lang skadesperiode har kostet Wedege.
- Rasmus har et højt niveau og har været med til at øge konkurrencen på målmandsposten i klubben gevaldigt det seneste år. Han er desværre løbet ind i en grim skade lige op til sommerpausen og er derfor ukampdygtig i længere tid.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi tager derfor afsked med Rasmus for nu, og så må vi se om vores veje mødes igen på et senere tidspunkt, siger Anders Theil til klubbens hjemmeside.
22-årige Wedege nåede at spille ni kampe for FC Roskilde.
Han kom til FC Roskilde fra Frem i sommeren 2022.

FC Roskilde
CampoBet 2. division
































