Keeperen Rasmus Wedege kom til FC Roskilde fra Frem i sommer, men nu er Wedege færdig i klubben.
Wedege har nemlig ikke fået forlænget sin kontrakt, og det skyldes blandt andet en grim skade, som han har døjet med.
Han siger til FC Roskildes hjemmeside, at han havde en dejlig tid i klubben på trods af skaden.
- Jeg er ærgerlig over, hvad der er sket og at jeg er ramt ind i en skade på et uheldigt tidspunkt.
- Men jeg har aftalt med Anders Theil og klubben, at vi holder kontakten, og så må vi se, hvad der sker i fremtiden. Jeg har været rigtig glad for at være en del af FC Roskilde det seneste år, siger Rasmus Wedege.
22-årige Wedege nåede at spille ni kampe for FC Roskilde.
Den seneste kamp for keeperen var 13. november.


FC Roskilde
CampoBet 2. division






























