Feyenoord og Quentin Timber siger efter alt at dømme tak for samarbejdet til hinanden i indeværende transfervindue.
Den 24-årige midtbanespiller var ikke på banen til 3-4-nederlaget til Sparta Rotterdam søndag, og det skyldtes ifølge Robin van Persie sportslige meritter.
Den tidligere Arsenal-stjerne har tidligere kritiseret sin midtbanespiller og uddybede med udtalelsen:
- Jeg ser på træningspassene, kampene og hvordan spillerne udfører deres roller – især deres intentioner.
- Jeg synes, der er masser af plads til forbedring på visse områder. Jeg vil se en intention i både forsvar og angreb om at udføre sine opgaver ordentligt. Jeg vurderer det ud fra det, og det er derfor, jeg vælger andre nu.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den udtalelse reagerede Timber, som er tvillingebror til Jurrien i Arsenal, stærkt på.
- Jeg synes, det er en skam, hvad træneren sagde, og at det skete på den måde. Det er sket flere gange nu, at træneren ikke beskytter spilleren, lød den hårde kritik efter kampen til DAZN, og spilleren fortsatte.
- Man kan godt have en mening, men så sig det til mit ansigt. Det her var grænsen.
- Jeg finder det skuffende, at det bliver sagt på den måde. Det er ikke første gang. Jeg lod det passere én gang, lod det passere to gange, men denne gang står jeg op for mig selv.


Feyenoord
Æresdivisionen



































