2026-06-12 21:13:18

Billeder viste tomme sæder: FIFA forsvarer tilskuertallet

VM-kampen mellem Sydkorea og Tjekkiet så langt fra udsolgt ud, men FIFA fastholder, at næsten 45.000 tilskuere var til stede.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Natten til fredag dansk tid tørnede Sydkorea sammen med Tjekkiet ved VM.

Kampen blev spillet i den mexicanske by Guadalajara, hvor der efterfølgende florerede billeder af mange tomme sæder på stadion.

FIFA oplyste, at tilskuertallet til opgøret var 44.985 ud af 45.664 mulige.

Det har fået flere til at sætte spørgsmålstegn ved det officielle tilskuertal. 

FIFA afviser dog, at tallene er misvisende, og forklarer:

Artiklen fortsætter efter billedet

FIFA VM -Billeder viste tomme sæder: FIFA forsvarer tilskuertallet
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

- De officielle tilskuertal afspejler antallet af billetter, der er blevet scannet, samt de tilskuere, der befinder sig inden for stadionområdet, og ikke visuelle vurderinger af, hvor mange sæder der på et givent tidspunkt er besat under kampen.

- FIFA samarbejder tæt med stadionmyndigheder og billetansvarlige for at sikre, at alle offentliggjorte tilskuertal er baseret på verificerede driftsdata.

- Bemærk venligst, at flere fans med gyldige billetter under gårsdagens kamp i Guadalajara kunne ses stående i stadionets gangarealer og fællesområder frem for at opholde sig på deres tildelte pladser gennem hele kampen, lyder det fra FIFA ifølge The Independent. 

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Mexicansk folkefest og røde kort

Hattrick | Afsnit 100

Mens du har sovet, er VM 2026 blevet sparket i gang foran et kogende Estadio Azteca i Mexico City. 

Læs mere
-8:52

Annonce
Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce