Serie A -Filipe Luis-fyring kom bag på Jorginho
Foto: Mauro Pimentel/AFP/Ritzau Scanpix
2026-03-06 18:25:28
Foto: Mauro Pimentel/AFP/Ritzau Scanpix

Filipe Luis-fyring kom bag på Jorginho

Jorginho ved, at der stilles høje krav i Flamengo ,men fyringen af Filipe Luis kom bag på ham. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Statsliga 1 - Final. runde

FT

FLU

4 - 5

FLA

Tidligere på ugen sagde Flamengo farvel til Filipe Luis. 

Den brasilianske klub meddelte offentligheden om fyringen kort efter en 8-0-sejr i turneringen Cariocão, der er en del af statsligaen i Rio de Janeiro.

Fyringen er naturligvis ikke på baggrund af storsejren - men derimod en lunken sæsonstart. 

I ligaregi er facit fire point efter tre kampe, mens man blandt andet også har tabt til Lanus i Recopa Sudamericana-finalen. 

Jorginho erkender til trods for den sløje start, at fyringen kom bag på ham. 

- Hvad er almindeligt i Flamengo, siger den tidligere West Ham-profil grinende og fortsætter: 

- Denne klub er meget anderledes. Forventningerne er bestemt høje. Men vi arbejder helt sikkert på at komme tilbage til sejrsformen, hvilket er det, vi altid stræber efter. 

- Vi blev overraskede over Filipes fyring, men vi ved, hvor dynamisk fodbold er. Denne forandring er kommet, og nu er vi nødt til at bevæge os fremad, siger Jorginho ifølge Globo. 

40-årige Filipe Luis blev ansat som cheftræner i 2024, og han nåede lige over 100 kampe i spidsen for klubben, der investerede tungt i vinter ved at hente Lucas Paqueta i West Ham. 

Globo skriver, at Filipe Luis er den næstmest succesfulde træner i Flamengos historie. 

Han nåede blandt andet at vinde det brasilianske mesterskab og Copa Libertadores som cheftræner i klubben. 

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Statsliga 1 - Final. runde

FT

FLU

4 - 5

FLA

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce