Vi vinder altid med Svenn Crone på banen!
FC Fredericias sociale medier har været vilde med forsvarer Svenn Crone, siden backen debuterede i slutningen af marts.
Og med god grund. For Superliga-bejlerne har kun vundet med Crone på holdkortet.
Hovedpersonen har dog svært ved at pege på en Crone-effekt.
- Det er meget sjovt, men det ved jeg sgu ikke. Jeg er kommet til et rigtigt godt hold med gode spillere. Vi har gjort det godt, så man skal rose holdet for spillet og sammenholdet. Alle spillere har det godt sammen, hvilket har været medvirkende til de gode præstationer.
- Det har været en super start, det er gået over al forventning.
Fredericia er aktuelt på andenpladsen med seks point ned til AC Horsens på tredjepladsen.
Der resterer syv kampe i sæsonen, men alligevel er benene solidt plantet på jorden.
- Der er stadig lang vej. Vi tager en kamp ad gangen, næste gang venter Hvidovre, så det er vores eneste fokus.
- Lige nu er vi på en sjov placering, men vi forsøger ikke at tænke for meget over det. Fokus er egentlig bare på banen.
Svenn Crone skrev i marts under på en kort kontrakt frem til sommer. Det er endnu for tidligt at sige, om det bliver til et længere ophold.
- Lige nu er der ingen dialog, vi har bare fuld fokus på kampene. Vi tager en snak senere, hvor vi tager en beslutning sammen, udtaler Svenn Crone til Bold.
FC Fredericia gæster onsdag aften Hvidovre IF. Der er kampstart klokken 18.30.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Fredericia
Betinia Liga

































