2026-03-23 11:56:00

Fra skurk til helt: Fredericia-keeper med vild dobbeltredning

Etienne Green jubler over, at han gik fra skurk til helt for FC Fredericia, da han stod en stor kamp mod FCK. Her hev han blandt andet en vild dobbeltredning frem.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 24. runde

FT

FCK

1 - 2

FCF

23'
01
Sofus Johannesen
Mål
38'
02
Friday Etim
Mål
90'
02
Svenn Crone
To gule kort
90'
12
Youssoufa Moukoko
Mål på straffe

Det går hurtigt i fodboldverdenen.

I den ene uge kan du være udskældt, mens du ugen efter bliver båret på hænder og fødder og er den store helt.

Det kan Etienne Green skrive under på.

Green dummede sig stort og kostede i FC Fredericias nederlag til Randers FC i forrige runde, men han tog i den grad revanche i Parken.

Green stod en stor kamp mod FC København, hvor han blandt andet havde en helt vild dobbeltredning i overtiden.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Fra skurk til helt: Fredericia-keeper med vild dobbeltredning
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Se redningerne i videoen øverst i artiklen.

Efter kampen fangede Bold Green, som var stolt over sin kamp.

- Jeg er selvfølgelig virkelig glad for sejren. Det er en stor kamp for os. Det er et stort stadion og et stort hold. Så det er kæmpestort for os, at vi kunne tage tre point.

Green tilføjer desuden, at det var rart at vise sig frem, efter at han i runden inden ikke så særlig heldig ud.

- Nogle gange laver man fejl i fodbold, og så handler det om, hvordan man rejser sig igen. Jeg synes, både jeg selv og holdet gjorde det rigtig godt i dag.

Green havde flere store redninger gennem kampen, men det var i slutminutterne, at han fik samtlige i Parken til at tabe kæben.

Hvad skete der i den situation?

- Der kom et indlæg, som han (Victor Claesson, red.) fik en fod på. Den var på vej mod målet, men jeg nåede at lave en refleksredning.

- Men så røg den tilbage i feltet og kom ind mod mig igen. Så var det ren refleks, at jeg fik hånden på. Det var en rigtig god redning, siger Etienne Green med et stort smil.

- Det betød ret meget for os. I anden halvleg gravede vi dybt, da de pressede virkelig på. At lave de store redninger i de her kampe er virkelig vigtigt for holdet.

Dermed kunne Etienne Green og co. køre hjem til Fredericia med tre point i bagagen.

Podcast Cover

Superliga-profiler siger farvel

Hattrick | Afsnit 81

Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.

Læs mere
-19:04

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 24. runde

FT

FCK

1 - 2

FCF

23'
01
Sofus Johannesen
Mål
38'
02
Friday Etim
Mål
90'
02
Svenn Crone
To gule kort
90'
12
Youssoufa Moukoko
Mål på straffe
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce