Tilbage i maj annoncerede FC Fredericia, at hele 11 spillere forlader klubben efter sæsonen.
En af dem er Etienne Green, hvis kontrakt udløber den 30. juni.
Green nåede at spille fem kampe for FC Fredericia i en sæson, der var præget af skader og hård konkurrence fra førstemålmanden Valdemar Birksø.
Men det bliver ikke til flere optrædener på dansk græs for målmanden. Det bekræfter Etienne Greens agent over for Bold.
- Det er en lidt kompliceret og svær situation, da Green blev skadet i slutningen af sæsonen. Han er stadigvæk skadet, og det primære fokus er, at han kommer over sin skade.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han er en del af klubben frem til kontrakten slutter, og så kigger vi på hans muligheder derefter. Han kommer ikke til at fortsætte i Danmark, men man ved aldrig i fodbold, siger agenten Nicolas Remonnay til Bold.
Kort fornøjelse
Keeperen kom til klubben for knap et år siden, og begejstringen var stor, da transferen blev offentliggjort.
- Vi er meget stolte af, at vi har kunnet tiltrække og skrive kontrakt med en spiller, der har erfaring fra en Premier League klub i England og Ligue 1 i Frankrig. Det er en stor signing for FC Fredericia, og vi glæder os til at se Etienne i aktion, lød det fra Stig Pedersen til klubbens hjemmeside.
Etienne Green er ikke den eneste keeper, der forlader FC Fredericia.
Klubben vinker ligeledes farvel til Mads Eriksen, som også har kontraktudløb til sommer.
I mellemtiden har nedrykkeren fra Superligaen været på rov i Silkeborg IF, hvor de har hentet unge Christian Risom.
Etienne Green stod den sidste kamp for Fredericia i den overraskende sejr mod FC København 22. marts.
Her vandt de 2-1 over FCK.

Christian Eriksens kollaps
Hattrick | Afsnit 96Christian Eriksen kollapsede under søndagens landskamp mod Ukraine, men har det efter omstændighederne okay. Bolds udsendte i Odense beretter om den uhyggelige episode.
Læs mere
Gør VM endnu sjovere
Få ekstra spænding i hver eneste VM-kamp med dit eget managerhold. Sæt holdet inden torsdag d. 11. juni kl. 21.00, og gør alt fra åbningskampen til finalen endnu sjovere at følge.
Udfordr venner, kollegaer og familie i jagten på håneretten. Når pointene tikker ind, bliver selv de sene gruppekampe umulige at slukke for.

FC Fredericia
3F Superliga






























