



FC Fredericia spillede mandag aften 2-2 med Vejle Boldklub.
Resultatet ærgrer målscoreren Felix Winther, der mener, at Fredericia skulle have taget samtlige tre point.
Det fortæller han kort efter slutfløjt til TV 2 Sport X.
- Jeg er skuffet, vil jeg sige. Det hele ramlede lidt efter fem minutter i anden halvleg, uden at jeg egentlig følte, at der var nogen grund til det. Det var to virkelig langskudsmål, og så var vi pludselig bagud 1-2, siger han med henvisning til Vejles to mål.
Winther er generelt af den overbevisning, at hjemmeholdet havde mulighederne til at vinde opgøret.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi havde nogle chancer, vi skulle have scoret på, og jeg synes, vi skulle have taget tre point, siger han.
Resultatet efterlader FC Fredericia på tiendepladsen i 3F Superligaens nedrykningsspil med 28 point efter 26 kampe.
Vejle er placeret sidst i tabellen med blot 18 point efter samme antal kampe.

Make VM Great Again: Gruppegennemgang og Panini-listen
Drømmeklubben | Afsnit 1VM har føltes langt væk - og ikke kun fordi det foregår på den anden side af Atlanten.
Læs mere
FC Fredericia
3F Superliga





































