2. division -Fortid i AGF, FCK og PSV: Hylder Frem-fans
2022-07-16 06:30:02
Foto: Frem

Fortid i AGF, FCK og PSV: Hylder Frem-fans

Den nye Frem-spiller Mathias Bonde siger til bold.dk, at de passionerede Frem-fans er en af grundene til, at han valgte at skifte til klubben. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 1. runde

FT

SÅB

1 - 3

FRE

Bonde kan både skrive AGF, FC København, PSV og OB samt ungdomslandskampe på CV’et, men alligevel har de engagerede Frem-fans haft en stor indflydelse på Bondes valg af klub. 

Det tidligere AGF- og FCK-talent siger til bold.dk, at han er imponeret over de passionerede fans, og midtbanespilleren glæder sig til at opleve dem.

- Alene deres fans har også spillet en enorm rolle i, at det i sidste ende skulle være Frem. Det var en af de klubber, der havde mellem 800 og 1200 tilskuere i gennemsnit til deres kampe i 3. division. Det er enormt vigtigt med opbakning, også selvom det blot er 2. division. Jeg synes, at det er fedt, at der er nogle, der gider at bruge deres tid på at se os og gå helt vildt meget op i det og dele nogle af de oplevelser, som de kan få med os. 

- Det har spillet en kæmpe rolle. Det gør det også federe for os spillere på banen, at der er nogle udefra, som dels har nogle forventninger til os, men også er der, når det hele spidser lidt til, eller det er sjovt, og man kan virkelig mærke dem. Jeg glæder mig virkelig meget til at få den første oplevelse af det med en hjemmekamp, hvor der forhåbentlig vil være godt pakket på tribunen, siger Mathias Bonde til bold.dk. 

Bonde vil gerne prøve at præstere på så godt et niveau som muligt, og han nyder at spille med den lille læderkugle. Måske kan gode præstationer i Frem-trøjen føre til noget større.

- I takt med gode præstationer og resultater er det klart, at der kan opstå nogle muligheder lige pludselig. Hvis det skulle nå til det, vil jeg tage stilling til det. 

- Lige nu og her er jeg bare rigtig glad for, at jeg har fået den her mulighed for at spille fodbold herovre i en klub som Frem, som er en enorm, stor traditionsrig klub. Jeg glæder mig meget til at skulle være en del af det, siger Mathias Bonde til bold.dk. 

24-årige Mathias Bonde spillede i den seneste sæson for Brabrand, der lige klarede skærene i 2. division.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 1. runde

FT

SÅB

1 - 3

FRE

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce