Sidste sommer kunne BK Frem præsentere forsvarsforstærkning i form af den tidligere FC Roskilde-stopper Andreas Hermansen.
Siden har den 27-årige forsvarsspiller vist sig som en vigtig leder for arbejderklubben, som efter sommerferien skal en tur ned i CampoBet 3. division.
Her får man også glæde af Andreas Hermansen.
Torsdag er han nemlig blevet udstyret med en ny aftale, og det glæder i den grad sportschef Beran Camili.
- Hermansen har været vigtig i de kampe han har spillet for os, og det har været tydeligt når han har manglet - det siger noget om hans betydning for holdet.
- Det er en leder både på og udenfor banen, derfor er det glædeligt, at vi også har Hermansen i den kommende sæson i Frem, siger Camili til klubbens hjemmeside.
Andreas Hermansen nåede 114 kampe for FC Roskilde og blev hentet til BK Frem efter et ophold hos Gørslev IF.


BK Frem
CampoBet 3. division

































