CampoBet 2. division -Frem forlænger med tidligere Brentford-spiller
Foto: BK Frem
2025-08-01 16:43:41
Foto: BK Frem

Frem forlænger med tidligere Brentford-spiller

BK Frem har forlænget aftalen med Justin Shaibu, så den også gælder for den kommende sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 1. runde

FT

FRE

3 - 2

SUN

I februar skrev Frem kontrakt med Justin Shaibu efter at have trænet med i flere måneder.

Det har været en stor succes med tre mål i 11 kampe, så Shaibu bliver hængende på Valby Idrætspark.

Den 27-årige angriber har nemlig fået forlænget sin kontrakt for den kommende sæson, oplyser Frem på klubbens hjemmeside. 

- Jeg er super glad for at blive i BK Frem. Det er en klub med noget helt særligt – sammenholdet, kulturen og det hårde arbejde betyder virkelig noget her, siger Justin Shaibu.

Martin E. Jensen fra BK Frems sportsudvalg glæder sig også over forlængelsen med offensivspilleren.

- Vi er glade for, at Justin har valgt at fortsætte i Frem. Når han er i topform, er han en konstant trussel for ethvert hold i rækken. 

- Hans offensive kvaliteter er i særklasse, og han har evnen til at afgøre kampe på egen hånd. Vi håber, han holder sig skadesfri, så vi for alvor kan få glæde af hans skarphed foran mål, lyder det fra Martin E. Jensen.

Shaibu røg i en ung alder til Brentford, hvor han nåede at spille 10 kampe og tilmed score et enkelt mål. 

Sidenhen har han repræsenteret danske klubber som FC Fredericia, Lyngby Boldklub, Hobro og Hillerød, inden han nu er landet i Frem.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 1. runde

FT

FRE

3 - 2

SUN

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce