Galatasaray står foran to store forstærkninger.
Den tyrkiske storklub har ifølge flere medier forhandlet med Lucas Torreira og Dries Mertens de seneste dage, og nu ligner det, at de to handler er gået igennem.
I hvert fald kan man på videoer se de to spillere ankomme i Istanbul lufthavn med Galatasaray-tørklæder rundt om halsen.
Galatasaray har på deres hjemmeside også bekræftet, at de forhandler med både Lucas Torreira og Dries Mertens.
Dries Mertens har denne sommer haft kontraktudløb med Napoli, og han kan derfor hentes på en fri transfer.
Lucas Torreira har efter to lejeophold haft kontraktudløb i Arsenal, så han kan ligeledes hentes kvit og frit.


Galatasaray
SüperLig































