Jess Thorup bliver cheftræner i Genk på ny.
Det erfarer Het Laatste Nieuws.
Ifølge den belgiske avis er parterne henover de seneste dage nået til enighed om en aftale, der betyder, at Thorup vender retur til trænersædet på Cegeka Arena.
Thorup kommer til Genk som erstatning for Nicky Hayen, der tidligere i juli rykkede til Burnley.
Den 56-årige dansker har stået uden job, siden han i slutningen af juni brød med Al Ahly.
Tilbage i 2020 nåede han i en kortvarig periode at varetage jobbet som cheftræner i Genk, inden han blev lokket hjem til Danmark for at stå i spidsen for FC København.
Genk sluttede på syvendepladsen i Jupiler Pro League i seneste sæson.


Genk
Jupiler Pro League


































