Allerede i starten af juli kunne Sky Sports fortælle, at Brøndby var enig med Christopher Olivier om de personlige vilkår.
Siden har der været stille omkring den 20-årige østriger, men nu skulle en aftale være lige på trapperne.
I hvert fald skriver TV 2 Sport, at Brøndby nu er blevet enig med Stuttgart om rammerne for en aftale, der sender højrebacken til den københavnske vestegn.
Superliga-klubben betaler lige i omegnen af 7,5 millioner danske kroner samt enkelte bonusser for Christopher Olivier, lyder det.
Mediet erfarer desuden, at Bundesliga-klubben ønsker at få inkluderet en tilbagekøbsklausul i aftalen.
Artiklen fortsætter efter billedet

I skrivende stund skulle der blot mangle de allersidste detaljer, før handlen er på plads.
Christopher Olivier gør sig på Stuttgarts andethold og har endnu ikke fået debut for klubbens Bundesliga-mandskab.
Hans kontrakt med den tyske klub gælder til sommeren 2028.

Superliga-transfernes pokerspil
Ugens Suppe | Afsnit 4Der er ingen vej tilbage til Sønderjyske for Magnus Jensen, efter han har forsøgt at presse et skifte til FC Midtjylland igennem. Vi diskuterer Superliga-transfernes pokerspil.
Læs mere
Brøndby IF
Stuttgart
3F Superliga

































