2025-06-17 16:44:02

Hjulsagers tidligere chef er definitivt færdig

Danijel Milićević og Gertjan De Mets er nu helt definitivt færdige som henholdsvis cheftræner og assistenttræner for Gent. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den 27. maj blev Danijel Milićević fyret som cheftræner for Gent. 

Den belgiske klub havde gennemgået en elendig slutning på forårssæsonen, og det fik konsekvenser – i hvert fald i første omgang. 

Efterfølgende igangsatte Gent dog en proces, hvor man overvejede, om Milićević kunne varetage en anden rolle i klubben. 

Tirsdag er det blevet offentliggjort, at bosnieren og klubben ikke er nået til enighed, hvorfor han definitivt er fortid. 

Det samme er assistenttræner Gertjan De Mets, der har indtaget flere forskellige roller gennem sin tid i Gent, som han kom til i 2019. 

Danske Andrew Hjulsager render rundt i klubben, men har kontraktudløb denne sommer. 

Gent sluttede på en skuffende sidsteplads i oprykningsspillet fra den bedste belgiske række, Jupiler League. 

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce