Fra slummen til Ronaldinho og Pirlo - FCK-skifte sendte Pimpong til VM

Årets julekalender på bold.dk handler i anledning af VM naturligvis om landsholdsfodbold.

Hver dag frem til juleaften fortæller en tidligere landsholdsspiller om store oplevelser, sjove holdkammerater og fede anekdoter fra forskellige samlinger og slutrunder.

Vi er nået frem til den 21. december, hvor Razak Pimpong indtager hovedrollen i en forestilling, hvor Ronaldinho, Andrea Pirlo og FC København er med på rollelisten.

Vi skal nemlig tilbage til VM 2006 i Tyskland, hvor Ghana for første gang var med ved et verdensmesterskab, og det var med Pimpong på holdet.

På dette tidspunkt spillede Pimpong hos FCK, hvor han en række måneder før VM modtog et opkald fra Ghana, og det blev starten på en hektisk sommer.

- Jeg blev ringet op en aften, hvor jeg fik at vide, at jeg var blevet udtaget til VM. Det blev jeg overrasket over og meget glad for. Så jeg dansede hele natten i mit hus, fordi det er jo noget, som alle fodboldspillere drømmer om.

- Det var Ghanas første VM, så jeg kan godt fortælle dig, at det var helt vildt stort for mig og resten af landet. 

- Nu fik jeg en stor platform, hvor jeg kunne vise mig frem, og så skulle jeg spille mod nogle store spillere. Det var den tanke, som gik igennem mig, fordi det var godt nok stort.

FCK-skifte skulle sende Pimpong til VM
Razak Pimpong havde en stor drøm om at komme til VM, og derfor var målet klart for ham i jagten på en mulig udtalelse til slutrunden.

Han skulle finde en måde at vise sig frem på, og derfor valgte han at skifte fra FC Midtjylland til FC København i januar 2006, et halvt år før slutrunden.

- Ja, det var mit mål. Hvis jeg spillede i FCK, ville jeg på et tidspunkt også få lov til at spille Champions League, og det ser ghaneserne også. Så det gav mig en mulighed for at vise mig frem foran mit hjemland.

- Det var jo også grunden til, at jeg valgte at skifte fra FC Midtjylland til FC København, så jeg kunne få muligheden for at komme i betragtning til VM, og det lykkedes.

Det skabte naturligvis stor eufori hjemme hos familien i Ghana, da Pimpong blev en af de få udvalgte, som skulle repræsentere Ghana ved det historiske VM.

- Hele min familien var glade på mine vegne over, at mit hårde arbejde blev bemærket i Ghana. Jeg var også selv stolt over, at jeg skulle være med til repræsentere Ghana for første gang.

- Det var virkelig noget særligt for mig. Jeg kommer fra et slumområde i Ghana, så at jeg blev en af de udvalgte, havde jeg svært ved at forstå.

Razak Pimpong i duel med Fabio Cannavaro
Ghana indledte VM-slutrunden med et opgør mod Italien, som senere hen endte med at løbe med det hele.

Her startede Razak Pimpong på bænken, men han ville komme ind og få de sidste 22 minutter og en oplevelse for livet.

Det var nemlig de helt store kanoner, som Pimpong skulle forsøge at få ram på.

- Jeg spillede over for Fabio Cannavaro, som endte med at blive den bedste spiller, og det var virkelig stort. Vi vidste godt, at det var nogle store spillere, som vi skulle stå over for, men vi gjorde vores bedste. 

- Det var vigtigt, at vi ikke skulle tænke på, hvem vi stod over for. Vi lukkede helt af. Vi tabte desværre 0-2, men vi kunne godt følge med, vi havde troen på det. De havde bare så store individualister, så da de skiftede gear, gik det jo helt galt, siger Pimpong med et grin.

Selv om det ikke blev til tre point, fik Pimpong alligevel et minde fra livet med hjem fra Heinz-von-Heiden-Arena.

- Jeg fik lov til at bytte trøje med Andrea Pirlo, og bagefter tænkte jeg: 'Wow, jeg har byttet trøje med Pirlo'. Han var jo en af fodboldens helt store stjerner.

Rørende øjeblik for Pimpong mod USA
I den sidste gruppekamp mod USA havde Ghana brug for en sejr, hvis de ville videre fra puljen.

Her ventede der en kamp mod USA, hvor Razak Pimpong fik sin første start til et opgør, som han aldrig nogensinde vil glemme.

- Når jeg tænker tilbage på den kamp, tænker jeg på nationalsangen. Jeg startede inde og var klar til at synge den, mens jeg havde hånden på brystet. Hold da kæft, det fik mig til at tænke tilbage på min rejse dertil.

- Jeg forstår virkelig godt de spillere, som står og græder. Det er fordi, det er så stort, når man tænker på, at jeg kommer fra et slumkvarter. 

- Chancen for at blive til noget er rigtig lille, og nu stod jeg lige pludselig i en VM-kamp. Det var helt vildt for mig og min familie. Jeg tænkte også på min afdøde mor, som ikke fik set mig under VM, da hun ville være stolt af mig.

Og Pimpong greb da også chancen i løbet af opgøret, hvor han spillede en stor kamp. Han var nemlig stærkt medvirkende til, at Ghana endte med at vinde kampen.

Han fremskaffede nemlig det straffespark, som Stephen Appiah kunne sende ind i netmaskerne til 2-1, og dermed var Ghana klar til ottendedelsfinalen, hvor de i den grad kom på prøve.

Razak Pimpong har på sin egen Instagram-profil lagt et billede op, hvor han sammen med Stephen Appiah fejrer scoringen mod USA ved VM i 2006.

Ronaldinho og Pimpong på tur
Ghana formåede i deres første VM at komme videre fra gruppespillet, men det var kampen mod overmagten i ottendedelsfinalen.

Her var det nemlig de brasilianske favoritter, som de skulle forsøge at komme forbi, og der sluttede det afrikanske eventyr for Razak Pimpong og co.

- Det var virkelig stort, at vi bare formåede at gå videre fra gruppen. Nu skulle vi så møde Brasilien, og der tænkte vi, hvordan fanden kommer det her til at gå.

- Vi snakker altså om alle de store stjerner som Ronaldo, Ronaldinho, Roberto Carlos og Kaka, så det blev lidt sværere. Vi tabte kun 0-3, og det var vi glade for i Ghana.

Det var dog uden Pimpong på banen, da han var blevet småskadet, og dermed var der ikke noget at komme efter i karrierens måske største kamp.

- Jeg var skuffet. Under kampen mod USA fik jeg et slag i mine ribben, som provokerede mig meget. Så jeg varmede op under kampen, men jeg kunne mærke, at det blev svært. Det var derfor, at jeg endte med at blive på bænken.

Men VM 2006 toppede nærmest for Pimpong i timerne efter 0-3-nederlaget til Brasilien.

Her lykkedes det ham nemlig at komme i kontakt med stjernen Ronaldinho uden for brasilianerens omklædningsrum, og så fik Pimpong skruet charmen på.

- Jeg havde modet til at bytte trøje med Ronaldinho. Jeg var nede ved deres omklædningsrum, hvor jeg formåede at få den, så den hænger i dag inde på mit kontor, og den er jeg virkelig stolt over at have. 

Hvordan gik det til med dit møde med Ronaldinho?

- Jeg spurgte, om jeg kunne få trøjen, så kom han ud med den til mig. Jeg kunne så ikke lade vær med at spørge, om alle spillerne ikke nok ville skrive på den, og det gjorde de alle sammen så.

- Det var virkelig stort. Du kan jo også se det på de danske spillere i dag. Når en kamp er færdig, er man hurtig til at få en af de store stjernes trøje. 

- Så det kan godt være, at vi ikke vandt alle kampe ved VM, men hvis du kan få Ronaldinhos trøje med hjem, er det også en stor sejr, siger en grinende Pimpong.

VM kunne have ført Pimpong tilbage til Tyskland
Når du gør det godt til et VM, er chancen for et drømmeskifte stor.

Razak Pimpong kom hjem fra Tyskland med nogle gode præstationer i bagagen, og selv om han kun havde været hos FC København i et halvt år, havde han muligheden for et større skifte.

Det kunne nemlig have endt med, at han skulle tilbage til Tyskland.

- Når jeg tænker tilbage, kunne jeg have fået et større skifte på plads. Jeg havde en agent, som hjalp mig til FCK. Men hvis jeg havde skiftet agent, kunne jeg nok have været kommet til en større klub efter VM.

- Det har jeg tænkt over, da jeg kunne have gjort mere for det. Lige efter VM kunne jeg have skiftet til nogle større klubber, men det skete ikke.

- Jeg havde snakket lidt med nogle tyske klubber, men der kom aldrig noget konkret. Jeg hørte lidt om, at Bochum var interesseret i mig, men det blev ikke til noget.

VM giver Pimpong kuldegysninger
Det er over 15 år siden, at Razak Pimpong oplevede karrierens største øjeblik ved VM i 2006.

Han har taget en masse gode minder med derfra, og når den 39-årige ghaneser nu tager turen ned ad mindernes allé, er det tydeligt at høre på ham, at rejsen fra slummen i Ghana til fodboldens største scene har sat sig dybt i ham.

- Det er det største, som jeg har oplevet. Jeg har prøvet at spille Champions League, OL og så videre, men et VM er noget, som alle spillere gerne vil spille. Jeg får kuldegysninger, når jeg tænker på VM.

- Når jeg sidder på sofaen og ser på det, og når jeg husker tilbage, får jeg virkelig kuldegysninger, fordi det er stort. Det betyder virkelig meget for mig.

- Det var jo en begivenhedsrig sommer, hvor vi fra Ghana fik en stor oplevelse ved VM. Det var også fedt, at det blev afholdt i Tyskland, som er en rigtig stor fodboldnation. 

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Stemningen og tilskuerne var vilde, de var altid fulde. Vores egne fans skabte også vanvittig meget stemning med sang og trommer.

Mødet med de store stjerner som Ronaldinho og Pirlo er Pimpong glad for, men sammenholdet på Ghanas landshold var dog noget helt unikt, som han aldrig vil glemme.

- Det er jo sjovt, fordi hvis du så os træne dengang, kunne du se, at vi hyggede os. Vi kunne smile og danse, så man kunne godt tro, at vi ikke var seriøse. Men når vi så var på banen i kamp, var vi et helt andet hold.

- Vores gruppe var i harmoni, hvor vi hjalp hinanden. Vi elskede og ville gøre alt for hinanden. Det sammenhold var unikt, og jeg er stolt over, at jeg fik chancen for at opleve det ved VM, siger Razak Pimpong til bold.dk.

Razak Pimpong nåede at spille ti landskampe for Ghana, som faktisk alle sammen kom i 2006.

Her spillede Pimpong sin sidste kamp i en testsejr over Sydkorea, hvor han noterede sig for en assist.