Tidligere på ugen kunne flere brasilianske medier berette, at Luis Suarez var tæt på at afslutte karrieren grundet knæsmerter.
Den 36-årige angriber skulle have holdt samtaler med sin nuværende klub, Gremio, om det mulige karrierestop.
Vicepræsident i klubben afkræfter dog rygterne om fodboldpensioneringen.
- Jeg kan forsikre om, at historien om pension er falsk. Så simpelt er det.
- Gremio har en gyldig kontrakt med Suarez, og jeg kan slå fast, at dette rygte er forkert, lyder det fra Caleffi til TV-stationen TUDN.
Torsdag fortalte Gremio-præsident Alberto Guerra ellers, at den uruguayanske spydspids var nødsaget til at modtage indsprøjtninger for at lindre smerterne.
Det kan du læse mere om her.


Gremio



































