Et halvt år blev det til for Kalle Karlsson i Hammarby.
Fredag oplyser Allsvenskan-klubben, at de har fyret cheftræneren.
Karlsson blev hentet i Vesteräs i december, hvor han overtog for Kim Hellberg, der skiftede til Middlesbrough.
Træneren førte Hammarby til finalen i den svenske pokalturnering, men det var ikke nok.
- Den daglige udvikling har ikke været, hvad vi håbede på i løbet af foråret. For at Hammarby fortsat skal udvikle sig i den rigtige retning på kort- og lang sigt, ser vi dette som en nødvendig handling, siger sportsdirektør, Mikael Hjelmberg.
Hammarby indtager en aktuel fjerdeplads i Allsvenskan efter 11 runder.
De seneste forlydender har været, at det bliver den tidligere Malmö-træner Henrik Rydström, som tager over i Stockholm-klubben.
Hammarby oplyser, at den nye træner vil blive præsenteret klokken 13.00.


Hammarby
Allsvenskan































