HB Køge har sikret sig offensiv forstærkning.
NordicBet Liga-mandskabet har skrevet kontrakt med Jafar Arias til sommeren 2025, efter han har været til prøvetræning i Køge de seneste to uger.
Arias har ni landskampe på CV'et for Curaçao og har senest tørnet ud for hollandske Helmond Sport, men det er ikke en ukendt spiller for cheftræner Nicklas Pedersen.
For i sin aktive karriere spillede Pedersen sammen med Jafar Arias i FC Emmen.
- Jafar er en rigtig dygtig fodboldspiller og jeg ved, han er en helt fantastisk fyr, der også vil hjælpe vores unge spillere i omklædningsrummet og på banen.
- Derfor var jeg solgt på idéen om at få ham herop til prøvetræning og allerede efter at have set hans første par træninger her, vidste jeg også, at det her skulle vi gøre permanent, siger cheftræneren til klubbens hjemmeside.
Jafar Arias måler 191 centimeter og har spillet 81 kampe i Æresdivisionen for klubber som FC Groningen, FC Emmen og VVV-Venlo.
Han får trøjenummer 26 i HB Køge, der indleder forårssæsonen på en 10. plads.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
HB Køge
Betinia Liga




































