- Det føles som én af de største sejre i mit liv.
Jacob Barrett er endelig tilbage for Häcken efter at have siddet ude med en skade siden november, og det er den danske venstreback tydeligvis glad for.
Til klubbens hjemmeside fortæller den tidligere OB-spiller om det seneste halvandet år, der har budt på flere alvorlige skavanker med knæet.
- Lægerne kunne ikke forstå, hvordan jeg havde været i stand til at spille med det knæ i så mange år, men jeg har altid spillet på græs, og på den måde var det muligt for mig at holde det i stand.
Efter Häckens træningslejr i januar stod Barrett i så store smerter, at en operation var nødvendig, og han var faktisk bange for, om tingene nogensinde ville løse sig.
- Jeg tænkte: ‘Er dette slutningen på min karriere?’. Samtidig følte jeg mig så sulten for at spille fodbold, og jeg ville ikke have nogle andre til at fortælle mig, at det var slut.
Heldigvis forløb det hele, som det skulle, og nu kan Barrett endelig kalde sig kampklar igen forud for Häckens opgør mod Norrköping.
- Det føles som én af de største sejre i mit liv. Det føles fantastisk endelig at kunne være tilbage på banen og kunne bidrage til holdet.
- Jeg er 100% klar – ellers ville jeg ikke sidde på bussen mod Norrköping lige nu. Jeg er så ivrig efter at spille fodbold, og dette er den bedste følelse i lang tid, fortæller Jacob Barrett afslutningsvis på Häckens hjemmeside.
Häcken gæster Norrköping søndag klokken 14:00.

BK Häcken
Allsvenskan


































