HIK har manglet en cheftræner, som efter seneste sæson måtte sige farvel til Daniel Simacon.
Klubben har nu hyret Anton Leifsson, som kommer fra U19-holdet.
Det oplyser klubben.
- Anton er en virkelig dygtig træner, som vi har kunnet følge tæt igennem flere år i HIK. Han har leveret et formidabelt stykke arbejde med - først vores U17 hold - og sidenhen U19, og han fortjener i den grad at stå med ansvaret for vores 1. senior fra i dag, siger sportschef Per Frimann.
HIK sluttede på 6. pladsen i sidste sæson, og den afgående træner Daniel Simacon, der er skiftet til FC Roskilde, blev også hentet fra HIK’s eget akademi.
Den nye cheftræner glæder sig over den nye udfordring.
- Jeg er megaglad for udnævnelsen og jeg vil nyde at arbejde med den her spillertrup, der har et stort potentiale – med blandingen af erfarne og unge spillere. Jeg har været i HIK siden 2018 og er stolt af at få den her mulighed, siger Leifsson.
Han har første træningsdag med HIK 2. juli.


HIK
CampoBet 2. division































