HIK og Aarhus Fremad mødte hinanden 30. september på Gentofte Stadion i 2. division, og her var der gang i kedlerne på HIK-bænken.
Det bliver en HIK-spiller nu straffet for.
Fodboldens Disciplinærinstans skriver nemlig i en kendelse, at spilleren har modtaget en tillægsstraf på 19 karantænepoint for usportslig adfærd.
Der står ikke, hvilken HIK-spiller der er tale om i kendelsen, men noget kunne tyde, at det var Emmanuel Ogura, da han var i karantæne til opgøret.
Der står følgende i kendelsen:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Kampens dommer har indberettet følgende:
- At spilleren, som havde karantæne til kampen, efter slutfløjt kiggede på dommertrioen og rystede synligt på hovedet og sagde 'shitty referee'.
- At spilleren efterfølgende gik bag dommertrioen og fulgte dem mod omklædningsrummene, hvor der undervejs kom andre mishagsytringer rettet mod dommertrioen.
- At spilleren af dommeren blev oplyst om, at der var tale om uacceptabel opførsel og at det muligvis ville blive indberettet.
- At dommeren valgte at indberette episoden efter samtale med dommerudvikleren, som bekræftede dommerens opfattelse af episoden.
Kampen endte 3-3 efter en dramatisk afslutning med to Aarhus Fremad-scoringer i overtiden.

HIK
CampoBet 2. division

































