Hillerød-anfører Jonathan Witt skrev for nylig under på en kontrakt, der holder ham i Slotsbyen frem til 2026.
Stopperen har i mange år været en af klubbens helt store personligheder, og i den forgange sæson rundede han 300 kampe i den orange trøje.
Spørger man Jackie Rasmussen, sportsdirektør i Hillerød, er Witt ikke bare klubbens største profil.
Han er NordicBet Ligas største.
- Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte, og jeg kunne skrive en hel bog om den betydning, som Witt har for holdet og klubben. Jeg nåede heldigvis at få fornøjelsen af at spille sammen med ham – og han er uden sammenligning den bedste og klogeste fodboldspiller, jeg har delt bane og omklædningsrum med.
- Hans værdi for det her projekt er indiskutabelt, en spiller der uanset hvad han bliver sat overfor, blot hæver sit og sine holdkammeraters niveau yderligere.
- Det er ikke sikkert alle er enige – men jeg mener, at de to sæsoner, vi har været igennem i NordicBet Ligaen, har han været den største profil. Det siger jeg med den største respekt for de placeringer, vi har lavet – Men den impact, han har på holdet, gør ham i mine øjne til den største profil, måske jeg er farvet, siger Jackie Rasmussen til klubbens hjemmeside.
Jonathan Witt har aldrig tørnet ud for andre klubber end Hillerød.
Den 31-årige stopper er et produkt af klubbens akademi, og stod det alene til sportsdirektør Rasmussen, fik Jonathan Witt en livstidskontrakt.
- Det siger sig selv, 300 kampe er mange, og der er enormt mange spillere, der ikke når disse tal for deres klubber. Witt er en ener, og jeg er utrolig stolt over at have en one club player, der stadig bare fortsætter med at lægge på.
- Han er sulten og holder mig til ilden – vi er begge to opsatte på at skabe endnu større resultater med Hillerød Fodbold Elite i fremtiden, så jeg er naturligvis glad, stolt og enormt tilfreds med at have Witt med i de kommende sæsoner.
- Hvis det stod til mig fik han en livstidskontrakt, siger Hillerød-bossen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Betinia Liga
Hillerød




































