2026-07-06 11:59:00

Flotte tal: Ståle er den bedste nogensinde

Med et pointsnit tæt på to er Ståle Solbakken suverænt den bedste norske landstræner nogensinde.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

1,97 i snit!

Ståle Solbakken er aldeles suveræn som norsk landstræner.

Det understreger ikke blot sejren over Brasilien, men i sandhed den rejse, han har været på med det norske landshold.

61 kampe har han stået i spidsen for Norge. 36 sejre, 12 uafgjorte og blot 13 nederlag er facit for den 58-årige landstræner.

Norge har blot tabt én af de seneste 15 betydende landskampe. Det var 1-4 mod Frankrig ved VM-slutrunden.

Artiklen fortsætter efter billedet

FIFA VM -Flotte tal: Ståle er den bedste nogensinde
Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

I foråret tabte de også 1-2 til Holland, men det var i en testkamp.

Når man ser på Ståle Solbakkens trænerkarriere, er der faktisk kun den første periode som FCK-træner fra 2006 til 2011, der kan slå den nuværende tid.

I den periode leverede han et samlet snit på 2,00 i de 254 kampe, han stod i spidsen for FC København.

Når man dykker ned i statistikken blandt norske landstrænere, er Egil Drillo Olsen den, der kommer tættest på i forhold til det bedste pointsnit.

Han leverede et snit på 1,86 i sin første periode som landstræner, hvor han stod med ansvaret i 88 kampe.

Tor Røste Fossen er historiens dårligste norske landstræner. I 95 kampe vandt han blot 27 og står med et snit på blot 1,17 point.

255361
Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

Ståle Solbakken og Norge har foreløbig ved VM vundet fire af fem kampe.

De har besejret Irak, Senegal, Elfenbenskysten og søndag aften besejrede de Brasilien.

For Norge kan ikke tabe til Brasilien. Det var den tredje sejr over Brasilien.

Nu har Norge en rekord, der siger tre sejre og to uafgjorte mod fodboldstormagten.

- Det landshold, vi har i dag, er det bedste siden midten af 1990’erne, hvor vi var stærke defensivt. Offensivt er det måske det bedste landshold nogensinde, har Ståle Solbakken udtalt i et interview med Bolds VM-magasin.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Norge ror videre - nu venter England

Hattrick | Afsnit 136

Norge bliver ved med at skrive VM-historie. Erling Haaland scorer to gange, Brasilien er ude, og nu venter en kvartfinale mod England efter englændernes dramatiske sejr over Mexico.

Læs mere
-8:55

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce