Hobro holder fast i den unge Villads Rasmussen.
Den 21-årige offensivspiller har fået sin kontrakt forlænget til 2026. Det melder den nordjyske klub på sin hjemmeside.
At have fremtiden på plads glæder klubbens tekniske chef, Lars Justesen.
- Vi har hele tiden været bevidst om, at Villads har et stort uforløst potentiale. Og det er netop det potentiale vi nu for alvor begynder at se udfolde sig.
- Vi håber at Villads kan fortsætte den flotte udvikling og jeg er glad for, at vi nu har forlænget aftalen til 2026, understreger Hobro-chefen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Også Villads Rasmussen ser frem til de kommende år i Hobro.
- Jeg er sindssygt glad og stolt over at have forlænget min kontrakt til 2026. Jeg er glad for den tillid som klubben har vist mig, både i forbindelse med min slemme knæskade, men også i troen på mine evner som spiller.
- Klubben har nogle gode værdier, der gør, at jeg nyder at være i klubben hver dag, men som også har gjort, at det er et trygt sted for mig at udvikle mig som spiller, siger den unge spiller til klubbens hjemmeside.
Villads Rasmussen fik kort tid efter sin ankomst til Hobro i 2021 en alvorlig knæskade.
I den forgangne sæson blev det til 24 kampe.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Hobro
Betinia Liga




































