Danske Sebastian Clemmensen tiltrækker angiveligt interesse fra det portugisiske.
Nærmere bestemt Rio Ave.
Efter onsdagens træning blev Göteborg-danskeren også spurgt ind til den udenlandske interesse.
Her lagde han ikke skjul på, at han har hørt, at Rio Ave bejler til ham.
- Selvfølgelig har jeg hørt om det, men det lader jeg min agent om, fortæller han til Fotbollskanalen og fortsætter.
- Det er dejligt, at portugisiske klubber synes godt om mig. Som fodboldspiller vil du gerne spille på det højeste niveau. Hvorvidt det er nu eller om to år, må tiden vise.
Göteborgs cheftræner Joachim Bjørklund blev også spurgt ind til interessen for Clemmensen.
De rygter afviste han blankt.
- I ved godt, at man ikke altid skal tro på, hvad der står i medierne.
- Jeg har kun læst om det i medierne faktisk, fortæller cheftræneren ifølge samme medie.
Clemmensen blev hentet til Göteborg i vinteren 2025 blot et halvt år efter, at Hammarby hentede ham i B.93.
Han har optrådt 52 gange for den svenske klub og scoret ni mål.


IFK Göteborg
Allsvenskan


























