Inden AaB hentede Nicklas Helenius hjem til Aalborg, blev den svenske angriber Marcus Antonsson sat i forbindelse med et skifte til den nedrykningstruede klub.
Nu ser det dog ud til, at 31-årige Antonsson skal til saudiarabisk fodbold i stedet for.
Expressen erfarer, at den svenske angriber tirsdag er taget til Saudi-Arabien, hvor der skal forhandles en kontrakt færdig.
Mediet melder ikke, hvilken klub der er tale om.
I sidste sæson scorede Antonsson 20 mål i 30 Allsvenskan-kampe for IFK Värnamo.
Der har derfor været stor interesse for angriberen, siden hans kontrakt udløb ved årsskiftet.
Antonsson har tidligere spillet for blandt andre Blackburn, Leeds og Malmö FF.


IFK Värnamo
Allsvenskan



































