24 mål og seks oplæg i Serie A 2023/2024.
Lautaro Martinez har været en central del af Inters italienske mesterskab i den netop overståede sæson.
Og argentineren er voldsomt eftertragtet på de største adresser i Europa.
Det er dog ikke ensbetydende med at han er på vej videre - tværtimod.
Artiklen fortsætter efter billedet

Inters præsident, Beppe Marotta, kan nemlig søndag afsløre, overfor Tuttomercatoweb, at den argentinske angriber er millimeter fra at underskrive en kontraktforlængelse med de italienske mestre.
- Fornyelsen med Lautaro er så godt som afsluttet. Det handler bare om at få hans underskrift på papiret.
- Det er ikke nemt, fordi han er i Argentina lige nu, men det er allerede gjort.
Marotta kunne i samme ombæring også fortælle, at klubben arbejder på en forlængelse til cheftræner Simone Inzaghi også.


Inter
Serie A

































