Seks sejre i 29 kampe er ikke nok til at tilfredsstille cheferne i det irske fodboldforbund.
Det må Irlands landstræner Stephen Kenny sande, efter at det facit ikke er nok til at kaste en kontraktforlængelse af sig.
Det irske forbund bekræfter onsdag aften, at 52-årige Kenny er færdig som landstræner efter tre et halvt år på posten.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi takker Stephen og hans team for deres hårde og dedikerede arbejde for irsk fodbold, lyder det i et statement fra forbundet, FAI.
Irland var ikke i nærheden af at kvalificere sig til EM i en gruppe med Holland og Frankrig og de kan ej heller få en smutvej via playoff.
Kennys sidste kamp i spidsen for irerne blev tirsdagens venskabsremis mod New Zealand.

EM
Irland






























